Sylvia Day
Read an Excerpt →

Jun 13, 2013  •  Politikens Forlag  •  9788740008784

Danish Excerpt

Read the English excerpt →

Kapitel 1

New Yorks taxichauffører var en sælsom race. De var frygtløse ud over alle grænser og snoede sig i et hæsblæsende tempo gennem de tæt befolkede gader med en unaturlig ro. For at bevare forstanden havde jeg lært at koncentrere mig om skærmen på min smartphone i stedet for bilerne, der susede forbi få centimeter væk. Hver gang jeg begik den fejltagelse at rette opmærksomheden mod dem, trampede min højre fod hårdt ned i bunden af bilen, når kroppen instinktivt forsøgte at slå bremserne i.

Men for en gangs skyld behøvede jeg ingenting til at distrahere mig. Jeg var klæbrig af sved efter en intens Krav Magatime, og i mit hoved svirrede tanker om, hvad manden, jeg elskede, havde gjort.

Gideon Cross. Alene tanken om hans navn sendte en hed bølge af længsel op gennem min anspændte krop. Fra det øjeblik, jeg så ham første gang – så gennem hans fuldstændig overvældende og ufatteligt lækre ydre til den mørke og mystiske mand indeni – havde jeg følt den tiltrækning, der udsprang af at finde den anden halvdel af mig selv. Jeg havde brug for ham, ligesom jeg havde brug for, at mit hjerte slog, og han havde bragt sig selv i stor fare, sat alt på spil – for mig.

Et tudende horn rev mig tilbage til nuet.

Gennem forruden så jeg min bofælles blændende smil stråle til mig fra reklameplakaten på siden af en bus. Cary Taylors læber var krusede i et kom-her-smil, og hans høje, slanke skikkelse blokerede krydset. Taxichaufføren tudede gentagne gange med hornet, som om det ville give plads.

Glem det. Cary flyttede sig ikke, og det samme gjaldt mig. Han lå og slængede sig på siden, med bar overkrop, bare fødder og jeansene knappet op, så man kunne se både elastikken på hans underbukser og de skarpe linjer fra hans tonede mavemuskler. Hans mørkebrune hår var sexet pjusket, og de smaragdgrønne øjne strålede skælmsk.

Pludselig blev jeg slået af erkendelsen af, at jeg blev nødt til at holde på en grufuld hemmelighed over for min bedste ven.

Cary var min klippe, min fornuftens stemme, min foretrukne skulder at støtte mig til – og en bror for mig i enhver henseende, der betød noget. Jeg hadede tanken om at forholde ham det,

Gideon havde gjort for mig.

Jeg havde desperat lyst til at tale om det, få hjælp til at greje det inde i hovedet, men jeg kunne aldrig fortælle det til nogen. Selv vores psykolog kunne blive etisk og juridisk forpligtet til at bryde sin tavshedspligt.

En kraftigt bygget færdselsbetjent med neonfarvet vest dukkede op og gennede bussen ind i dens bane med en myndig, hvidhandsket hånd og et råb, der ville noget. Han vinkede os

gennem krydset, lige inden lyset skiftede. Jeg lænede mig tilbage og rokkede med armene om livet på mig selv.

Køreturen fra Gideons penthouse på Fifth Avenue til min lejlighed på Upper West Side var kort, men på en eller anden måde føltes den som en evighed. De oplysninger, kriminalbetjent Shelley Graves fra New Yorks Politi havde delagtiggjort mig i få timer tidligere, havde ændret mit liv.

De havde også tvunget mig til at forlade den eneste person, jeg var nødt til at være sammen med.

Jeg havde forladt Gideon, fordi jeg ikke kunne stole på Graves’ motiver. Jeg kunne ikke løbe den risiko, at hun havde fortalt mig om sin mistanke for at se, om jeg ville komme styrtende hen til ham og bevise, at hans brud med mig var en sindrigt udtænkt løgn.

Åh gud. Det kaos af følelser, der overvældede mig, fik mit hjerte til at hamre derudad. Gideon havde brug for mig nu – lige så meget, som jeg havde brug for ham, om ikke mere – og alligevel var jeg gået min vej.

Fortvivlelsen i hans øjne, da dørene til hans private elevator adskilte os, havde flået mig op indvendig.

Gideon.

Taxien drejede om hjørnet og holdt ind foran min ejendom. Aftendørmanden åbnede bildøren, før jeg kunne nå at give chaufføren besked på at vende om og køre mig tilbage, og den klæbrige augustluft kom væltende og jog airconditionen væk.

“Godaften, miss Tramell.” Dørmanden ledsagede sin hilsen med at sætte fingrene op til skyggen på sin hat og ventede tålmodigt, mens jeg kørte kreditkortet igennem. Da jeg havde betalt, tog jeg imod hans hjælp til at komme ud af bilen og mærkede hans blik glide diskret hen over mit tårevædede ansigt.

Jeg smilede, som om alt var okay i min verden, styrtede ind i lobbyen og satte kurs direkte mod elevatoren med et kort vink til receptionisten.

“Eva!”

Jeg drejede hovedet og så en slank, elegant brunette iført et elegant sæt med nederdel og bluse rejse sig i lobbyens siddeområde. Det mørke hår faldt i tykke bølger om hendes skuldre, og smilet prydede fyldige læber, der var blankt lyserøde. Jeg rynkede panden, idet jeg ikke genkendte hende.

“Ja?” svarede jeg, pludselig på vagt. Der var et ihærdigt skær i hendes mørke øjne, der gik mig på. Til trods for, hvor smadret jeg følte mig og formentlig så ud, rankede jeg ryggen og så direkte på hende.

“Deanna Johnson,” sagde hun og stak en nydeligt manicureret hånd frem. “Freelancereporter.”

Jeg hævede det ene bryn. “Goddag.”

Hun lo. “Du behøver ikke at være så mistænksom. Jeg vil bare gerne sludre med dig et par minutter. Jeg arbejder på en historie, og jeg kunne godt bruge din hjælp.”

“Ikke for at være uhøflig, men jeg kan ikke komme på noget, jeg har lyst til at tale med en reporter om.”

“Ikke engang Gideon Cross?”

Hårene rejste sig i nakken på mig. “Især ikke ham.”

Som en af de femogtyve rigeste mænd i verden, med en ejendomsportefølje i New York, der var så omfattende, at det slet ikke var til at fatte, var Gideon altid en god nyhed. Men det var også en nyhed, at han havde droppet mig og fundet sammen med sin eksforlovede.

Deanna lagde armene over kors – en bevægelse, der fremhævede hendes kavalergang, hvilket jeg kun bemærkede, fordi jeg nu granskede hende mere omhyggeligt.

“Kom nu,” lokkede hun. “Jeg kan godt holde dit navn ude af det, Eva. Jeg bruger ikke noget, der kan identificere dig. Det her er din chance for at gøre lidt gengæld.”

En sten lagde sig til rette i bunden af min mave. Hun var totalt Gideons type – høj, slank, mørkhåret og med gylden hud. Helt ulig mig.

“Er du sikker på, du vil gå den vej?” spurgte jeg dæmpet – instinktivt overbevist om, at hun engang havde knaldet min mand. “Jeg ville nødig komme på tværs af ham.”

“Er du bange for ham?” skød hun tilbage. “Det er jeg ikke. Hans penge giver ham sgu ikke ret til at gøre nøjagtig, som han lyster.”

Jeg tog en lang, dyb indånding og kom i tanker om, da dr. Terrence Lucas – en anden, der var kommet på tværs af Gideon – havde sagt noget lignende til mig. Nu, hvor jeg vidste,

hvad Gideon var i stand til, hvor langt han ville gå for at beskytte mig, kunne jeg stadig svare ærligt og uden forbehold: “Nej, jeg er ikke bange. Men jeg har lært at vælge mine kampe. At komme videre er den bedste hævn.”

Hun løftede hagen. “Vi har jo ikke alle sammen rockstjerner til at stå og vente i kulisserne.”

“Whatever.” Jeg sukkede indvendig over hendes reference til min eks, Brett Kline, der var forsanger i et band på vej mod succes og en af de mest sexede mænd, jeg nogensinde havde mødt. Ligesom Gideon emmede han af sexappeal som en hedebølge. I modsætning til Gideon var han ikke mit livs kærlighed. Dér ville jeg aldrig begive mig hen igen.

“Hør nu her –” Deanna hev et visitkort op af lommen på sin nederdel “– inden længe finder du ud af, at Gideon Cross udnyttede dig for at gøre Corinne Giroux tilstrækkelig jaloux til at vende tilbage til ham. Når realiteterne går op for dig, så ring til mig. Jeg venter.”

Jeg tog imod kortet. “Hvorfor tror du, jeg ved noget, der er værd at fortælle om?”

Hendes fyldige mund blev smallere. “Fordi uanset hvad Cross’ motiver var for at være sammen med dig, så kom du ind under huden på ham. Ismanden tøede lidt op over for dig.”

”Det er meget muligt, men det er forbi.”

“Det betyder ikke, at du ikke ved noget, Eva. Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der har nyhedsværdi.”

“Hvad er din vinkel?” Fandeme nej, om jeg bare ville læne mig tilbage og se til, mens en eller anden rettede sigtekornet mod Gideon. Hvis hun var fast besluttet på at være en trussel

mod ham, så var jeg fast besluttet på at spænde ben for hende.

“Den mand har en mørk side.”

“Har vi ikke alle sammen det?” Hvad havde hun set hos Gideon? Hvad havde han afsløret i løbet af deres … forbindelse? Hvis de altså havde haft en.

Jeg var ikke sikker på, at jeg nogensinde ville nå til et punkt, hvor tanken om Gideon i en intim situation sammen med en anden kvinde ikke ville udløse en indædt jalousi.

“Hvad med, at vi går et andet sted hen og snakker sammen?” lokkede hun.

Jeg skævede kort hen mod receptionisten, som fermt formåede at se ud, som om han høfligt ignorerede os. Jeg var for følelsesmæssigt hudløs til at håndtere Deanna og prøvede stadig at komme mig over samtalen med kriminalbetjent Graves.

“Måske en anden gang,” sagde jeg og lod muligheden stå åben, fordi jeg havde tænkt mig at holde øje med hende.

Som om han fornemmede min utilpashed, nærmede Chad, en af aftenreceptionisterne, sig.

“Ms. Johnson skulle lige til at gå,” sagde jeg til ham og slappede mærkbart af. Hvis ikke det var lykkedes kriminalbetjentGraves at hænge Gideon op på noget, ville det ikke gå en snagende freelancereporter meget bedre.

Desværre vidste jeg godt, hvilken slags oplysninger der kunne lækkes fra politiet, og hvor let og hvor tit det skete. Min far, Victor Reyes, var betjent, og jeg havde hørt masser af historier om det emne.

Jeg vendte mig om mod elevatorerne. “Godaften, Deanna.”

”Jeg er ikke langt væk,” råbte hun efter mig.

Jeg trådte ind i elevatoren og trykkede på knappen til min etage. Idet dørene gled i, sank jeg sammen mod gelænderet. Jeg var nødt til at advare Gideon, men der var ingen måde, jeg

kunne kontakte ham på, som ikke kunne spores.

Den trykkende fornemmelse i brystet blev kraftigere. Vores forhold var så fucked up. Vi kunne ikke engang tale sammen. Jeg trådte ud på min etage og lukkede mig ind i lejligheden. Gik gennem den store stue og smed håndtasken på en af barstolene ved kogeøen. Udsigten over Manhattan gennem panoramavinduerne i min stue ruskede ikke engang op i mig. Jeg var for oprevet til at bekymre mig om, hvor jeg var. Det eneste, der betød noget, var, at jeg ikke var sammen med Gideon.

Idet jeg satte kurs ned ad gangen mod mit værelse, kom lyden af dæmpet musik sivende ud fra Carys. Havde han besøg? Og hvem var det i så fald? Min bedste ven havde besluttet sig for at forsøge at jonglere med to forhold – et med en kvinde, der accepterede ham, som han var, og et med en mand, der hadede, at Cary havde noget kørende med en anden.

Jeg smed tøjet på badeværelsesgulvet på vej hen mod bruseren. Mens jeg sæbede mig ind, var det umuligt ikke at tænke på de gange, jeg havde badet sammen med Gideon – tidspunkter, hvor vores begær efter hinanden havde givet næring til stærkt erotiske møder. Jeg savnede ham så meget. Trængte til hans berøring, hans begær, hans kærlighed. Min længsel efter de ting var en nagende sult, der gjorde mig rastløs og pirrelig. Jeg havde

ingen anelse om, hvordan jeg skulle falde i søvn, når jeg ikke vidste, hvornår jeg ville få en chance for at tale med Gideon igen. Der var så meget, der skulle siges.

Jeg viklede et håndklæde rundt om kroppen og forlod badeværelset ...

Gideon stod lige inden for min lukkede værelsesdør. Synet af ham fremkaldte en så brat reaktion, at det var som et fysisk slag. Jeg kunne ikke få vejret, og hjertet kastede sig ud i en spændt rytme – hele mit væsen reagerede på synet af ham med en voldsom bølge af længsel. Det føltes som flere år siden, at jeg sidst havde været sammen med ham, ikke bare en time.

Jeg havde givet ham en nøgle, men han ejede ejendommen. Den fordel gjorde det muligt for ham at komme hen til mig uden at efterlade sig spor … akkurat som han havde kunnet komme hen til Nathan.

“Det er farligt for dig at være her,” påpegede jeg. Hvilket dog ikke forhindrede mig i at være henrykt over, at han var her. Mit blik sugede ham til mig, strejfede ivrigt hen over hans slanke, bredskuldrede skikkelse.

Han havde sorte træningsbukser på og en yndlings-sweatshirt fra Columbia University– en kombination, der fik ham til at ligne den otteogtyveårige mand, han var, og ikke den milliardærmogul, resten af verden kendte. En Yankees-baseballkasket var trukket helt ned i panden, men skyggen fra den formindskede på ingen måde effekten af hans slående blå øjne. De stirrede intenst på mig, mens de sensuelle læber var fortrukket i en dyster streg. “Jeg kunne ikke holde mig væk.”

Gideon Cross var en ufatteligt flot mand – så smuk, at folk stoppede op på gaden og gloede, når han gik forbi. Engang havde jeg opfattet ham som en sexgud, og hans hyppige – og ihærdige – demonstrationer af sine færdigheder bekræftede det konstant for mig, men jeg vidste også, at han kun var alt for menneskelig. Ligesom mig var han blevet ødelagt.

Sandsynligheden talte ikke for, at vi ville klare den.

En dyb udånding fik min brystkasse til at udvide sig, min krop reagerede på nærheden af hans. Selvom han stod over en meter væk, kunne jeg mærke den berusende dragning, den magnetiske tiltrækning ved at være tæt på den anden halvdel af min sjæl. Sådan havde det været for os lige fra vores første møde – vi var begge ubønhørligt tiltrukket af hinanden. Vi

havde forvekslet vores indædte gensidige betagelse med begær, indtil det gik op for os, at vi ikke kunne trække vejret uden hinanden.

Jeg kæmpede imod trangen til at styrte hen i hans favn – der, hvor jeg så desperat ønskede at være. Men han var for stille, for stramt tøjlet. Jeg ventede med intens forventning på et tegn fra ham.

Gud, hvor jeg dog elskede ham.

Han knyttede næverne langs siderne. “Jeg har brug for dig.”

Mit indre knugede sig helt sammen som reaktion på skarpheden i hans stemme, dens varme, velbehagelige raspen.

“Du behøver ikke lyde så begejstret over det,” drillede jeg åndeløst i et forsøg på at lette hans humør, før han fik mig ned under sig.

Jeg elskede ham vildt, og jeg elskede ham ømt. Jeg ville tage ham, hvordan jeg end kunne få ham, men det var så længe siden … Min hud kriblede allerede og spændtes forventningsfuldt, higede efter hans berørings begærlige ærbødighed. Jeg frygtede, hvad der ville ske, hvis han kastede sig over mig med fuld kraft, når jeg hungrede så meget efter hans krop. Vi kunne risikere at flå hinanden i stykker.

“Det er ved at tage livet af mig,” sagde han brysk. “At undvære dig. Savne dig. Jeg føler, at min fucking forstand afhænger af dig, Eva, og det vil du have, at jeg skal være begejstret

for?”

Min tunge skød ud for at fugte mine tørre læber, og han knurrede, så der gik en kuldegysning gennem mig. “Tjah … jeg er begejstret for det.”

Spændingen i hans holdning løsnede synligt op. Han måtte have været så bekymret for, hvordan jeg ville reagere på det, han havde gjort for mig. Og helt ærligt havde jeg også været bekymret. Betød min taknemmelighed, at jeg var mere forskruet, end jeg selv var klar over?

Så kom jeg i tanker om min stedbrors hænder overalt på mig … hans vægt, der pressede mig ned i madrassen … den skærende smerte mellem benene, idet han hamrede ind i mig

om og om igen …

Jeg skælvede af fornyet raseri. Hvis det gjorde mig forskruet at være glad for, at det svin var død, så fred være med det.

Gideon tog en dyb indånding. Hans hånd gled op til brystet og gned på området over hans hjerte, som om det gjorde ondt.

“Jeg elsker dig,” sagde jeg til ham med øjne, der sved af friske tårer. “Jeg elsker dig så højt.”

“Min engel.” Han nåede hen til mig med raske skridt, lod nøglerne dumpe ned på gulvet og stak begge hænder i mit fugtige hår. Han rystede, og jeg græd, overvældet af erkendelsen af, hvor meget han havde brug for mig.

Gideon vippede mit hoved ned i den vinkel, han ville have, og indtog min mund brændende besidderisk, smagte på mig med lange, dybe slik. Hans lidenskab og begær eksploderede ud over mine sanser, og jeg klynkede og borede hænderne ind i hans sweatshirt. Hans efterfølgende støn vibrerede gennem mig, fik mine brystvorter til at spændes og spredte gåsehud ud over min krop.

Jeg smeltede ind i ham. Mine hænder skubbede kasketten af hans hoved, så fingrene kunne glide ind i hans silkebløde, sorte manke af hår. Jeg lod mig glide ind i kysset, fejet væk af dets liflige kødelighed. Et hulk undslap mig.

“Lad være,” hviskede han og trak sig tilbage for at lægge hånden om min kæbe. Han så mig i øjnene. “Det flår mig itu, når du græder.”

“Det er for meget.” Jeg skælvede.

Hans smukke øjne så lige så udkørte ud som mine. Han nikkede dystert. “Det, jeg gjorde ...”

“Ikke det. Det, jeg føler for dig.”

Han gned næsetippen mod min og lod hænderne glide ærbødigt ned over mine bare arme – hænder med det meget omtalte blod på, hvilket blot fik mig til at elske hans berøring endnu højere.

“Tak,” hviskede jeg.

Han lukkede øjnene. “Åh gud – da du gik her til aften … jeg vidste ikke, om du ville komme tilbage … hvis jeg havde mistet dig ...”

“Jeg har også brug for dig, Gideon.”

“Jeg vil ikke undskylde. Jeg ville gøre det igen.” Han strammede sit greb om mig. “Valgmulighederne var polititilhold, skærpede sikkerhedsforanstaltninger, at være på vagt … i resten af dit liv. Der var ingen garanti for, at du ville være i sikkerhed, medmindre Nathan var død.”

“Du lukkede af for mig. Lukkede mig ude. Dig og mig ...”

“For evigt.” Hans fingerspidser pressede sig ind mod mine skilte læber. “Det er forbi, Eva. Lad være med at diskutere noget, som det er for sent at ændre på.”

Jeg strøg hans hånd væk. “Er det forbi? Kan vi være sammen nu, eller skjuler vi stadig vores forhold for politiet? Har vi overhovedet et forhold?”

Gideon fastholdt mit blik, skjulte intet, lod mig se sin smerte og frygt. “Det er det, jeg er kommet for at spørge dig om.”

“Hvis det er op til mig, så giver jeg aldrig slip på dig,” sagde jeg eftertrykkeligt. “Aldrig.”

Gideons hænder gled ned ad min hals til skuldrene, brændte et varmt spor ned over min hud. “Jeg har brug for, at det skal være sandt,” sagde han stille. “Jeg var bange for, at du ville flygte … at du ville blive bange. For mig.”

“Gideon, nej ...”

“Jeg ville aldrig gøre dig fortræd.”

Jeg greb fat i linningen på hans træningsbukser og trak i dem, selvom jeg ikke kunne rokke ved ham. “Det ved jeg godt.”

Og fysisk nærede jeg ingen tvivl: Han havde altid været forsigtig med mig, altid påpasselig. Men følelsesmæssigt var min kærlighed blevet brugt mod mig med omhyggelig præcision. Jeg

kæmpede med at forlige den betingelsesløse tillid, jeg havde til Gideons opmærksomhed på mine behov, med den vagtsomhed, der fulgte med et smadret hjerte, som stadig var ved at heles.

“Gør du?” Han ransagede mit ansigt, stadig lige så lydhør som altid over for det, der ikke blev sagt. “Det ville blive min undergang at give slip på dig, men jeg vil ikke gøre dig fortræd for at kunne beholde dig.”

“Jeg har ikke lyst til at gå nogen steder.”

Han pustede lydeligt ud. “Mine advokater skal hen for at tale med politiet i morgen – for at få en fornemmelse af, hvordan landet ligger.”

Jeg vippede hovedet og trykkede læberne blidt mod hans. Vi konspirerede om at skjule en forbrydelse, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gik mig voldsomt på – jeg var trods alt datter af en politibetjent – men alternativet var for forfærdeligt til overhovedet at overveje det.

“Jeg er nødt til at vide, at du kan leve med det, jeg har gjort,” sagde han blidt og snoede mit hår om sin finger.

“Det tror jeg. Kan du?”

Hans mund fandt atter min. “Jeg kan overleve alt, hvis jeg har dig.”

Jeg stak hænderne op under hans sweatshirt, søgte og fandt hans varme, gyldne hud. Musklerne var hårde og rillede under mine håndflader, hans krop et forførende og virilt kunstværk. Jeg slikkede hans læber, lod tænderne fange hele underlæbens bue og bed forsigtigt. Gideon stønnede. Lyden af hans nydelse gled hen over mig som et kærtegn.

“Rør ved mig.” Ordene var en ordre, men tonefaldet en bøn.

“Det gør jeg allerede.”

Han stak hånden bagud, greb fat om mit håndled og trak min hånd om på forsiden. Jog skamløst pikken ind i min hånd og gned den mod mig. Mine fingre lukkede sig om hans tykke,

tunge lem, og pulsen steg, da det gik op for mig, at han var nøgen under bukserne.

“Åh gud,” hviskede jeg. “Du tænder mig så vildt.”

Hans blå øjne hvilede intenst på mit ansigt, kinderne rødmede, og de velformede læber var skilt. Han forsøgte aldrig at skjule den virkning, jeg havde på ham, foregav aldrig, at han på nogen måde havde mere kontrol over sin reaktion på mig, end jeg havde over min egen. Det gjorde bare hans dominans i sengen endnu mere spændende – at vide, at han var lige så magtesløs over for tiltrækningen mellem os.

Min brystkasse snørede sig sammen. Jeg fattede stadig ikke, at han var min, at jeg fik lov at se ham sådan her, så åben og sulten og allerhelvedes sexet …

Gideon rev mit håndklæde af. Han tog en skarp indånding, da det ramte gulvet, og jeg stod splitternøgen foran ham. “Åh, Eva.”

Hans stemme pulserede af bevægelse og fik det til at prikke i mine øjne. Han flåede sweatshirten op og over hovedet og smed den til side. Så rakte han ud efter mig, trådte forsigtigt hen mod mig og trak tiden ud, indtil vores bare hud mødtes.

Han greb fat om mine hofter, fingrene spændtes rastløst, vejrtrækningen var hurtig og skarp. Spidserne af mine bryster rørte ham først og sendte en pludselig bølge af følsomhed gennem min krop. Jeg gispede. Han pressede mig ind til sig med en knurren, løftede mine fødder op fra gulvet og bar mig baglæns hen til sengen.

Browse Sylvias International Editions:

View Titles Sorted by Country · View Titles Sorted by Language