Isnende nåle af vand bombarderede min overophedede hud, og stikkene bortjog de omklamrende skygger fra et mareridt, jeg ikke helt kunne huske.
Jeg lukkede øjnene og trådte længere ind i strålen, fordi jeg ville have den sidste angst og kvalme til at ryge ned i afløbet ved mine fødder. En gysen løb igennem mig, og mine tanker gled over på min kone. Min engel, som sov fredfyldt i lejligheden ved siden af. Jeg havde vanvittigt lyst til hende, lyst til at fortabe mig selv i hende, og hadede, at jeg ikke kunne. Ikke kunne holde hende tæt ind til mig. Ikke kunne trække hendes frodige krop ind under min og synke ned i den og lade hendes kærtegn jage minderne væk.
“Fuck.” Jeg placerede mine håndflader fladt mod de kølige fliser og mærkede kulden fra den straffende syndflod glide ind i mine knogler. Jeg var et egoistisk røvhul.
Hvis jeg havde været en bedre mand, ville jeg være gået væk fra Eva Cross i det øjeblik, jeg så hende.
I stedet giftede jeg mig med hende. Og jeg ønskede, at nyheden om vores ægteskab skulle udsendes via enhver tænkelig kanal i stedet for at blive gemt væk som en hemmelighed mellem en lille håndfuld mennesker. Værre var det, at fordi jeg ikke ville miste hende, var jeg nødt til at finde en måde at kompensere for, at vi ikke engang kunne sove sammen i det samme værelse, fordi jeg havde sådan et forbandet rodet sind.
Jeg sæbede mig ind og vaskede hurtigt den klistrede sved af, som jeg var vågnet i. Et par minutter senere var jeg på vej ind i soveværelset, hvor jeg tog et par joggingbukser på, før jeg styrede mod mit hjemmekontor. Den var knap syv om morgenen.
Jeg havde forladt den lejlighed, Eva delte med sin bedste ven, Cary Taylor, bare et par timer tidligere, fordi jeg ville give hende tid til at få nogle få timers søvn, inden hun skulle på arbejde. Vi havde været sammen hele aftenen, og vi havde begge været trængende og grådige. Men der havde også været noget andet. Et hastværk fra Evas side, som gnavede i mig og efterlod mig ilde til mode.
Noget bekymrede min kone.
Mit blik gled hen til vinduet og udsigten over Manhattan og stoppede ved den tomme væg, hvor der i mit penthousekontor i vores hjem på Fifth Avenue hang fotografier af hende og os. Jeg huskede collagen tydeligt, fordi jeg i løbet af de seneste måneder havde brugt talrige timer på at betragte den. At se ud over byen havde engang været min måde at indkapsle og skabe ro i min verden på. Nu gjorde jeg det ved at betragte Eva.
Jeg sad ved mit skrivebord og vækkede min computer ved at bevæge musen, trak vejret dybt og langsomt, mens min kones ansigt tonede frem på min skærm. Hun bar ingen makeup på det foto, der var mit skrivebordsbillede, og en lille smule lyse fregner på hendes næse fik hende til at se yngre ud end hendes fireogtyve år. Mit blik gled hen over hendes træk – hendes øjenbryns kurve, klarheden i de grå øjne, hendes læbers fyldighed. I de øjeblikke, hvor jeg tillod mig at tænke på dem, kunne jeg næsten mærke de læber mod min hud. Hendes kys var velsignelser, løfter fra min engel, som gjorde mit liv værd at leve.
Med en determineret udånding tog jeg telefonen og ringede til Raúl Huerta. På trods af det tidlige tidspunkt svarede han prompte og opvakt.
“Mrs. Cross og Cary Taylor rejser til San Diego i dag,” sagde jeg, mens min hånd knyttede sig sammen alene ved tanken. Jeg behøvede ikke sige mere.
“Det er fint.”
“Jeg vil gerne have et nyt foto af Anne Lucas og en detaljeret gennemgang af, hvor hun var i aftes, på mit skrivebord ved middagstid.”
“Senest,” bekræftede han.
Jeg lagde på og så på Evas besættende smukke ansigt. Jeg havde fanget hende i et lykkeligt, ubevogtet øjeblik, en tilstand, jeg var fast besluttet på at lade hende være i resten af livet. Men aftenen forinden havde hun været ked af det, efter at hun tilfældigt var løbet ind i en kvinde, jeg engang havde brugt. Det var et stykke tid siden, mine veje havde krydset Annes, men hvis hun var ansvarlig for, at min kone havde følt ubehag, ville hun komme til at se mig igen. Snart.
Jeg åbnede min indbakke og begyndte at skimme mine mails igennem, skrive udkast til hurtige svar, når det var nødvendigt, og arbejdede mig igennem til det emnefelt, som med det samme havde fanget mit blik, da mailprogrammet åbnede sig.
Jeg kunne mærke Eva, før jeg så hende.
Jeg løftede hovedet, og mine anslag blev langsommere. Et pludseligt brus af begær dulmede den uro, jeg altid følte, når jeg ikke var sammen med hende.
Jeg lænede mig tilbage for bedre at kunne nyde synet. “Du er tidligt oppe, engel.”
Eva stod i døråbningen med sine nøgler i hånden, det blonde hår faldt rodet og sexet over hendes skuldre, hendes kinder og læber blussede efter søvnen, hendes velformede krop var klædt i en tanktop og et par shorts. Hun havde ingen bh på, hendes frodige bryster vuggede blødt under det ribbede bomuldsstof. Hun var lille og smækker og skabt til at få mænd til at gå i knæ, og hun understregede ofte, hvor anderledes hun var i forhold til de kvinder, jeg var blevet fotograferet med før hende.
“Jeg vågnede og savnede dig,” svarede hun med den hæse stemme, som altid gjorde mig stiv. “Hvor længe har du været oppe?”
“Ikke så længe.” Jeg skubbede tastaturskuffen ind for at gøre plads til hende på mit skrivebord.
Hun kom hen til mig på bare fødder og forførte mig uden at anstrenge sig det mindste. Fra det første øjeblik, jeg så hende, vidste jeg, at hun ville ødelægge mig. Løftet lå i hendes øjne og i hendes bevægelser. Uanset hvor hun gik, så mændene efter hende. Begærede hende. Præcis som jeg gjorde.
Jeg greb hende om livet, da hun kom tæt nok på, og valgte at sætte hende på mit skød i stedet. Jeg bøjede mit hoved og fangede hendes brystvorte med munden, trak i den med lange, dybe sug. Jeg hørte hende stønne, mærkede hendes krop sitre af nydelse og smilede indvendigt. Jeg kunne gøre, lige hvad jeg ville, med hende. Hun havde givet mig den ret. Det var den største gave, jeg nogensinde havde modtaget.
“Gideon.” Hun greb fat i mit hår og lod fingrene glide gennem det.
Jeg havde det allerede uendeligt meget bedre.
Jeg løftede hovedet og kyssede hende, smagte kanelen fra hendes tandpasta og den underliggende smag, der kun var hendes. “Hmm?”
Hun rørte ved mit ansigt, hendes blik var undersøgende. “Havde du mareridt igen?”
Jeg åndede hurtigt ud. Hun havde altid kunnet se lige igennem mig. Jeg var ikke sikker på, jeg nogensinde ville vænne mig til det.
Med min tommelfinger strøg jeg hen over det fugtige bomuldsstof, som klæbede til hendes brystvorte. “Jeg vil hellere tale om de våde drømme, du danner grobund for lige nu.”
“Hvad handlede det om?”
Hendes vedholdenhed gjorde mine læber smallere. “Det kanjeg ikke huske.”
“Gideon ...”
“Drop det, engel.”
Eva stivnede. “Jeg vil bare hjælpe dig.”
“Du ved godt, hvordan du bedst gør det.”
Hun fnøs. “Sexmonster.”
Jeg trak hende tættere ind til mig. Jeg kunne ikke finde ord, der kunne fortælle hende, hvordan hun føltes i mine arme, så jeg førte mine læber hen over hendes nakke, indåndede den elskede og velkendte duft fra hendes hud.
“A.”
Noget i hendes stemme gjorde mig nervøs. Jeg trak mig langsomt tilbage, mit blik gled over hendes ansigt. “Tal til mig.”
“Omkring San Diego ...” Hun så ned og bed sig i underlæben.
Jeg var tavs, afventede at se, hvor samtalen ville føre hen.
“Six-Ninths vil være der,” sagde hun til sidst.
Hun havde ikke prøvet at skjule det, jeg allerede vidste, hvilket var en lettelse. Men en anden form for anspændthed oversvømmede mig i stedet.
“Du fortæller mig, at det er et problem.” Min stemme var stadig afslappet, men jeg var alt andet end rolig.
“Nej, det er ikke et problem,” sagde hun blidt. Men hendes fingre rodede rastløst rundt i mit hår.
“Du skal ikke lyve for mig.”
“Det gør jeg heller ikke.” Hun trak vejret dybt og så mig i øjnene. “Der er noget, som ikke er okay. Jeg er forvirret.”
“Over hvad, helt præcis?”
“Lad være med at være sådan,” sagde hun stille. “Lad være med at blive iskold og fryse mig ud.”
“Du må tilgive mig. At høre på, at min kone fortæller mig, at hun er forvirret over en anden mand, gør mig ikke i godt humør.”
Hun rejste sig fra mit skød, og jeg lod hende gøre det, så jeg kunne betragte hende – bedømme hende – med lidt afstand imellem os. “Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det.”
Jeg ignorerede bevidst den kolde knude i min mave. “Prøv.”
“Det er bare ...” Hun så ned, bed i sin underlæbe. “Der er noget ... der ikke er gjort færdigt.”
Mit bryst blev spændt og varmt. “Tænder han dig, Eva?”
Hun stivnede. “Det er ikke sådan, det er.”
“Er det stemmen? Tatoveringerne? Hans magiske pik?”
“Stop. Det er ikke nemt at tale om det her. Lad være med at gøre det sværere.”
“Det er også forbandet svært for mig,” vrissede jeg, mens jeg rejste mig op.
Jeg åd hele hendes krop med øjnene, havde lyst til at kneppe hende og straffe hende på én og samme tid. Jeg havde lyst til at binde hende, spærre hende inde, afskærme hende fra enhver, der kunne true mit greb om hende. “Han behandlede dig ad helvede til, Eva. Fik det at se ‘Golden’-videoen dig til at glemme det? Er der noget vigtigt, jeg ikke giver dig?”
“Lad være med at opføre dig som et røvhul.” Hun lagde armene over kors, en defensiv positur, som gjorde mig endnu mere vred.
Jeg ville have hende åben og blød. Jeg ville have hende helt og fuldt. Og der var tidspunkter, hvor jeg var vred på mig selv over, hvor meget hun betød for mig. Hun var det eneste, jeg ikke kunne bære at miste. Og lige nu sagde hun det eneste, jeg ikke kunne bære at høre.
“Vær sød ikke at opføre dig dårligt nu,” hviskede hun.
“Jeg opfører mig utroligt civiliseret, når man tænker på, hvor voldsomt rasende jeg føler mig lige nu.”
“Gideon.” En skyldfølelse formørkede hendes grå øjne, og blanke tårer dukkede frem.
Jeg så væk. “Græd ikke!”
Men hun så ind i mig, som hun altid gjorde.
“Jeg ville ikke såre dig.” Diamanten på hendes ringfinger – tegnet på, at hun var min – fangede lyset og kastede gnister af ild i et væld af nuancer ind mod væggen. “Jeg hader, når du er vred og rasende på mig. Det sårer også mig, Gideon. Jeg vil ikke have ham. Det sværger jeg.”
Jeg gik rastløst hen til vinduet for at prøve at finde den ro, jeg havde brug for til at håndtere den fare, Brett Kline udgjorde. Jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne. Jeg havde givet hende mine ægteskabsløfter, ladet ringen glide ned over hendes finger. Bundet hende til mig på enhver måde. Og alligevel var det ikke nok.
Byen bredte sig ud foran mig, med høje bygninger, som her og der forhindrede udsynet. Fra penthousekontoret kunne jeg se milevidt. Men fra lejligheden, jeg havde købt på Upper West
Side lige ved siden af Evas, var udsynet begrænset. Jeg kunne ikke se det endeløse fletværk af gader proppet med gule taxaer eller solskinnet, som glimtede fra de mange skyskraberes vinduer.
Jeg kunne give Eva New York. Jeg kunne give hende verden. Jeg kunne ikke elske hende mere, end jeg gjorde; det åd mig op. Og alligevel gjorde et røvhul fra hendes fortid fremskridt i forhold til at vippe mig af pinden.
Jeg huskede hende i Klines arme, mens hun kyssede ham med en desperation, som hun kun skulle føle for mig. Muligheden for, at hun stadig begærede ham, gav mig lyst til at rive
noget i stykker.
Mine knoer trådte frem, da jeg knyttede mine hænder. “Er vi nødt til at tage en pause allerede? Give Kline tid til at afklare din forvirring? Måske skulle jeg gøre det samme og hjælpe Corinne med sin.”
Hun tog en dyb, sitrende vejrtrækning ved lyden af min tidligere forlovedes navn. “Mener du det alvorligt?”
Der var en forfærdelig stund, hvor ingen sagde noget.
Så: “Tillykke, pikhoved. Du har lige såret mig endnu dybere, end han nogensinde har gjort.”
Jeg vendte mig om tidsnok til at se hende styrte ud af rummet, hendes ryg var stiv og anspændt. Nøglerne, som hun havde låst sig ind med, lå på mit skrivebord, og synet af dem efterladt dér gjorde mig desperat. “Stop.”
Jeg fangede hende, og hun kæmpede for at komme fri, den velkendte dynamik mellem os – Eva, der løber, og jeg, der løber efter hende.
“Slip mig!”
Jeg lukkede mine øjne og pressede mit ansigt mod hendes. “Jeg vil ikke lade ham få dig.”
“Jeg er så vred på dig nu, at jeg kunne slå dig .”
Jeg ønskede, hun ville gøre det. Jeg ønskede smerten. “Gør det.”
Hun kradsede i mine underarme. “Sæt mig ned, Gideon.”
Jeg drejede hende rundt og holdt hende fast ind mod væggen i gangen. “Hvad skal jeg gøre, når du fortæller mig, at du er forvirret i forhold til Brett Kline? Jeg føler, at jeg hænger over en afgrund, og mit greb er ved at løsnes.”
“Så du flår i mig for at holde fast? Hvorfor fatter du ikke, at jeg ikke går nogen steder?”
Jeg stirrede ned på hende, mens jeg kæmpede for at finde på noget at sige, som ville gøre det godt imellem os igen. Hendes underlæbe begyndte at dirre, og jeg ... jeg løsnede op.
“Fortæl mig, hvordan jeg skal håndtere det her,” sagde jeg hæst, mens jeg holdt om hendes håndled og trykkede dem let. “Fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
”Håndtere mig, mener du?” Hendes skuldre trak sig tilbage. “For det er mig, der er problemet her. Jeg kendte Brett på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg hadede mig selv, men ønskede, at andre skulle elske mig. Og nu opfører han sig på den måde, jeg ønskede dengang, og det stiver mig af.”
“For fanden, Eva.” Jeg pressede hårdere, lagde hele min krop ind mod hendes. “Hvordan kan jeg undgå at føle mig truet af det?”
“Du skal stole på mig. Jeg fortalte dig det, fordi jeg ikke ville have, at du skulle få mærkelige fornemmelser og begynde at tro alt muligt. Jeg ville være ærlig over for dig, så du ikke skulle føle dig truet. Jeg ved godt, jeg har noget, jeg skal have bearbejdet i mit hoved. Jeg tager hen til dr. Travis i denne uge og ...”
“Psykologer er ikke en mirakelkur!”
“Lad være med at råbe ad mig.”
Jeg bekæmpede trangen til at hamre min knytnæve ind i den pudsede væg bag hende. Min kones blinde tiltro til terapiens helende egenskaber frustrerede mig ad helvede til. “Vi skal ikke
styrte hen til en eller anden forbandet læge, hver gang vi har et problem. Det er dig og mig, der er i det her ægteskab. Ikke hele det forbandede psykiatriske system!”
Hun løftede hagen, hendes kæbe fik det fast besluttede udtryk, der gjorde mig vanvittig. Hun gav sig aldrig en tomme over for mig, medmindre min pik var inde i hende. Så gav hun mig alt.
“Det kan godt være, du tror, at du ikke har brug for hjælp, mester, men det ved jeg, at jeg har.”
“Det, jeg har brug for, er dig.” Jeg tog fat om hendes ansigt med mine hænder. “Jeg har brug for min kone. Og jeg har brug for, at hun tænker på mig og ikke en anden mand!”
“Du får mig til at ønske, at jeg ikke havde sagt noget.”
Min læbe trak sig op i en vrængen. “Jeg vidste godt, hvordan du havde det. Jeg har set det.”
“Åh Gud. Du er jaloux, det er skørt ...” Hun klynkede let. “Hvorfor kan du ikke forstå, hvor højt jeg elsker dig? Brett kan ikke hamle op med dig. Overhovedet ikke. Men jeg har ærligt talt ikke lyst til at være sammen med dig lige nu.”
Jeg kunne mærke hendes modstand, at hun pressede sig tilbage for at prøve at komme væk. Jeg klamrede mig til hende som til en livline. “Forstår du ikke, hvad du gør ved mig?”
Eva blev blødere i mine arme. “Jeg forstår dig ikke, Gideon. Hvordan kan du bare trykke på en kontakt og slukke for dine følelser? Når du ved, hvordan jeg har det med Corinne, hvordan kan du så kaste hende i hovedet på mig på den måde?”
“Du er årsagen til, at jeg trækker vejret, det kan jeg ikke slukke for.” Jeg lod mine læber glide hen over hendes kind. “Jeg tænker ikke på andet end dig. Hele dagen. Hver dag. Alt, hvad jeg gør, det gør jeg med tanke på dig. Der er ikke plads til nogen anden. Det slår mig ihjel, at du har plads til ham.”
“Du hører ikke, hvad jeg siger.”
“Bare hold dig fra ham.”
“Det er at undgå problemet, ikke at løse det.” Hendes fingre gravede sig ind ved min talje. “Jeg føler mig lidt ødelagt, Gideon, det ved du. Jeg er ved at samle mig selv sammen igen.”
Jeg elskede hende lige præcis, som hun var. Hvorfor var det ikke nok?
“Takket være dig er jeg stærkere end nogensinde,” fortsatte hun, “men der er stadig revner, og når jeg støder på dem, er jeg nødt til at finde ud af, hvor de stammer fra, og hvordan jeg kan hele dem. For altid.”
“Hvad fanden betyder det?” Mine hænder skubbede sig ind under hendes top, søgte hendes nøgne hud. Hun stivnede og skubbede mig væk, afviste mig. “Gideon, nej ...”
Jeg lukkede hendes mund med min. Løftede hende op, lagde hende på gulvet. Hun kæmpede imod, og jeg brummede: “Lad være med at gøre modstand.”
“Du kan ikke bare kneppe vores problemer væk.”
“Jeg vil bare kneppe dig.” Med mine tommelfingre tog jeg fat i linningen på hendes shorts og trak dem ned. Jeg var hektisk og ville bare ind i hende, besidde hende, mærke hende overgive sig. Hvad som helst, der kunne dæmpe den stemme i mit hoved, som fortalte mig, at jeg havde skabt en masse ballade. Igen. Og at jeg denne gang ikke ville blive tilgivet.
“Slip mig.” Hun rullede om på maven.
Jeg greb om hendes hofter med mine arme, da hun prøvede at kravle væk. Hun kunne kaste mig af, sådan som hun havde lært det, og hun kunne afskære mig med ét ord. Hendes sikkerhedsord...
“Crossfire.”
Eva frøs til is ved lyden af min stemme; det ord var beregnet på at fortælle hende om de voldsomme følelser, hun knuste mig med.
Det var her i stormens øje, at noget bed. En voldsom og velkendt stilhed eksploderede i mig og fik den panik, som rystede min selvtillid, til at stilne af. Jeg blev rolig og lod det pludselige fravær af tumult synke ind i mig. Det var lang tid siden, jeg havde følt det svimlende skift mellem kaos og kontrol. Kun Eva kunne ryste mig så dybt ved så hurtigt at sende mig tilbage til en tid, hvor jeg havde været prisgivet alt og alle.
“Du skal holde op med at kæmpe imod mig,” sagde jeg roligt til hende. “Og jeg skal sige undskyld.”
Hun blev slap i mine arme. Hendes underkastelse var komplet og pludselig. Jeg havde serveretten igen.
Jeg trak hende op og tilbage, så hun sad på mine lår. Eva havde brug for, at jeg tog kontrol. Når jeg vaklede, gik hun i stykker, hvilket rystede mig endnu mere. Det var en ond cirkel, og jeg var nødt til at få et bedre greb om det.
“Undskyld.” Undskyld, fordi jeg havde såret hende. Undskyld, fordi jeg havde tabt kontrollen over situationen. Jeg havde været skrøbelig efter mareridtet – hvilket hun intuitivt havde fornemmet – og det at blive slået med Kline lige bagefter havde gjort, at jeg ikke havde haft tid til at rydde op i det gamle lort.
Jeg ville håndtere ham. Jeg ville sørge for at have et fast greb om hende. Punktum. Der var ikke andre muligheder.
“Jeg har brug for din støtte, Gideon.”
“Jeg har brug for, at du fortæller ham, at du er gift.”
Hun hvilede sin tinding mod min kind. “Det vil jeg gøre.”
Jeg løftede hende, så hun kom til at sidde hen over mit skød og lænede ryggen ind mod væggen, mens jeg knugede hende tæt ind til mig. Hendes arme viklede sig om min hals, og min verden rettede sig igen.
Hendes hånd gled ned over mit bryst. “Mester ...”
Jeg kendte den lokkende tone i hendes stemme så godt. Jeg blev hård med det samme, mit blod blev varmt og tykt. Det tændte Eva at underkaste sig mig, og hendes reaktion fyrede op i mig som intet andet.
Jeg greb fat i hendes hår og knyttede hånden om de bløde guldlokker, mens jeg betragtede hendes blik blive tungt af mit blide træk i hendes hår. Hun var underkastet min magt og
nåde, og hun elskede det. Havde brug for det, præcis ligesom jeg havde.
Jeg tog hendes mund.
Så tog jeg hende.
Mens Angus kørte Eva og mig på arbejde, scrollede jeg gennem min mødekalender og tænkte på min kones 8.30-fly.
Jeg så på hende. “Du tager et af jetflyene til Californien.”
Hun havde siddet og kigget ud ad vinduet i Bentley’en, undersøgt byen med sin sædvanlige ivrige interesse. Nu vendte hun blikket mod mig.
Jeg var født i New York. Jeg var vokset op i og tæt på byen og var lidt efter lidt begyndt at gøre den til min. På et tidspunkt var jeg holdt op med at lægge mærke til den. Men Evas fascination og glæde over min hjemby havde genintroduceret den for mig. Jeg betragtede ikke byen med hendes intensitet, men jeg så den dog med friske øjne.
“Gør jeg?” sagde hun udfordrende, og hendes blik forrådte hendes gengældte tiltrækning til mig.
Hendes knep-mig-blik holdt mig konstant oppe i det røde felt.
“Ja.” Jeg lukkede min tablet-taske. “Det er hurtigere, mere behageligt og mere sikkert.”
Hendes mund formede et smil. “Okay.”
Det strejf af drillende fornøjelse fangede mig, gav mig lyst til at gøre alt muligt slemt og råt ved hende, indtil der ikke var andet tilbage end den fuldkomne overgivelse.
“Du må sige det til Cary,” fortsatte hun og strakte benene ud og lagde det andet over kors, så hun afslørede blondekanten på sine strømper og et lille kig til hendes strømpeholder.
Hun havde en rød ærmeløs skjorte på og en hvid nederdel og højhælede sandaler med tynde remme. Et perfekt afstemt business-look, som kroppen under tøjet ophøjede til underspillet sexethed. Det bølgede af elektricitet imellem os, den instinktive erkendelse af, at vi var blevet skabt til at passe perfekt sammen.
“Sig, jeg skal tage med dig,” sagde jeg, fordi jeg hadede den tanke, at hun skulle være væk fra mig en hel weekend. Hendes smil blegnede. “Det kan jeg ikke. Hvis jeg skal til at begynde at fortælle folk, at vi er gift, skal jeg starte med Cary, og det kan jeg ikke gøre, hvis du er der. Jeg vil ikke have, at han kommer til at føle sig udenfor i et liv, jeg er ved at skabe sammen med dig.”
“Jeg ønsker heller ikke at være udenfor.”
Hun viklede sine fingre ind i mine. “At vi bruger alenetid sammen med venner, gør os ikke mindre til et par.”
“Jeg foretrækker at være sammen med dig. Du er det mest interessante menneske, jeg kender.”
Hendes øjne blev større, og hun så på mig. Så eksploderede hun i bevægelse, trak op i nederdelen og satte sig overskrævs på mig, inden jeg nåede at opfatte, hvad hun gjorde. Med begge hænder tog hun fat om mit ansigt og pressede sine lipglossglinsende læber mod mine og kyssede mig voldsomt.
“Mmm,” sukkede jeg, da hun forpustet trak sig tilbage. Mine hænder foldede sig om hendes smukke røvs frodige kurver. “Gør det igen.”
“Jeg er så vild med dig lige nu,” hviskede hun, mens hun gnubbede mine læber rene med sin tommelfinger.
“Det har jeg det godt med.”
Hendes hæse latter indhyllede mig. “Jeg har det så skønt lige nu.”
“Bedre end i gangen?” Hendes glæde var smittende. Hvis jeg kunne stoppe tiden, ville jeg gøre det nu.
“Det er en anden slags skønt.” Hendes fingerspidser spillede på mine skuldre. Hun ... strålede, når hun var glad, og hendes glæde oplyste alt omkring hende. Selv mig. “Det var den bedste kompliment, mester. Især når den kommer fra selveste Gideon Cross. Du møder fascinerende mennesker hver dag.”
“Og håber, de vil forsvinde, så jeg kan komme tilbage til dig igen.”
Hendes øjne tindrede. “Åh Gud, jeg elsker dig så højt, at det gør ondt.”
Mine hænder rystede, og jeg begravede dem under hendes lår for at skjule det for hende. Mit blik vandrede rundt for at prøve at finde noget at hvile på, som kunne holde mig fast.
Hvis bare hun vidste, hvad hun gjorde ved mig med disse tre små ord.
Hun krammede mig. “Der er noget, jeg gerne vil have, du gør for mig,” mumlede hun.
“Alt. Hvad som helst.”
“Lad os holde en fest.”
Jeg udnyttede muligheden for at skifte emne. “Super. Jeg hænger gyngen op.”
Eva trak sig tilbage og puffede til min skulder. “Ikke den slags fest, dit bæst.”
Jeg sukkede. “Nederen.”
Hun sendte mig et frækt smil. “Hvad med, at jeg lover en tur i gyngen som tak for festen?”
“Jah, nu begynder det at give mening.” Jeg lænede mig tilbage, nød hende intenst. “Fortæl, hvad du forestiller dig.”
“Sprut og venner, dine og mine.”
“Okay.” Jeg overvejede mulighederne. “Jeg ser din sprut og venner og forhøjer indsatsen med en hurtig tur i et mørkt hjørne et eller andet sted undervejs.”
Hun sank hurtigt, og jeg smilede indvendigt. Jeg kendte min engel godt. At hengive sig til hendes skabsekshibitionisme var en komplet 360 graders kovending for mig, og selvom det stadig overraskede mig, når jeg tænkte på det, havde jeg absolut intet imod det. Der var ikke noget, jeg ikke ville gøre for de øjeblikke, hvor det eneste, der betød noget for hende, var at blive fyldt ud af min pik.
“Du kører en hård forhandling,” sagde hun.
“Det var præcis min intention.”
“Okay, så.” Hun slikkede sine læber. “Jeg ser din hurtige tur i det mørke hjørne og forhøjer indsatsen med et håndjob under bordet.”
Jeg hævede brynene. “Påklædt,” sagde jeg forhandlende.
En lyd som af en spinden opstod i luften mellem os. “Jeg tror, du er nødt til at komme igen med et nyt bud, mr. Cross.”
“Jeg tror, du bliver nødt til at arbejde hårdere for at overbevise mig, mrs. Cross.”
Hun var som altid den mest forfriskende forhandlingspartner i løbet af min dag.
Vi skiltes på tyvende etage, hvor hun steg ud af elevatoren og gik ind i Waters Field & Leamans foyer. Jeg var fast besluttet på at få hende over på mit team og få hende til at arbejde for mig. Det var et mål, jeg dagligt lagde strategier for at nå.
Da jeg nåede frem til mit kontor, sad min assistent allerede ved sit skrivebord.
“Godmorgen,” hilste Scott og rejste sig, da jeg kom nærmere. “PR-afdelingen ringede for et par minutter siden. De oplever en usædvanligt stor mængde forespørgsler vedrørende rygter
om en forlovelse mellem dig og miss Tramell. De vil gerne vide, hvordan de skal svare.”
“De skal bekræfte det.” Jeg gik forbi ham og hen til stumtjeneren i hjørnet bag mit skrivebord.
Han fulgte efter. “Tillykke.”
“Tak.” Jeg trak min jakke af og slyngede den over på en krog. Da jeg så på ham, smilede han stort.
Scott Reid tog sig af et hav af opgaver for mig med en stille omhyggelighed, hvilket ofte fik andre til at undervurdere ham og ikke lægge mærke til ham. Ved flere lejligheder havde hans
detaljerede observationer af mennesker vist sig at være ekstremt indsigtsfulde, og derfor overbetalte jeg ham for at forhindre ham i at gå et andet sted hen.
“Miss Tramell og jeg gifter os inden årets udgang,” fortalte jeg ham. “Alle forespørgsler om interviews og billeder i forhold til os begge skal dirigeres gennem Cross Industries. Og fortæl Security nedenunder det samme. Ingen må gå til hende uden først at have været gennem mig.”
“Jeg giver dem besked. Mr. Madani bad om at få besked, når du kom. Han beder om et par minutter med dig før mødet her til morgen.”
“Jeg er klar, når han er.”
“Fint,” sagde Arash Madani, mens han gik ind. “Der var engang, hvor du var her før syv. Du slækker på den, Cross.”
Jeg sendte advokaten et advarende blik uden varme. Arash levede for at arbejde og var forbandet god til det, hvilket var grunden til, at jeg trak ham væk fra hans tidligere arbejdsgiver og ansatte ham. Han havde været den sejeste rådgiver, jeg nogensinde var løbet ind i, og det havde ikke forandret sig i løbet af de forgangne år.
Jeg pegede på en af de to stole foran mit skrivebord, satte mig bag bordet og betragtede ham sætte sig. Hans mørkeblå jakkesæt var enkelt, men skræddersyet, hans bølgede sorte hår tæmmet med en stringent klipning. Den skarpe intelligens i hans mørkebrune øjne gled over i et smil, som var mere advarende end imødekommende. Han var både ven og ansat, og jeg satte pris på, at han sagde tingene ligeud, og at der ikke var noget pis med ham.
“Vi har modtaget et betragteligt bud på ejendommen på Thirty-Sixth Street,” sagde han.
“Åh?” Et virvar af følelser fik mig til at vente et øjeblik med at svare. Hotellet, som Eva hadede, vedblev at være et problem, så længe jeg ejede det. “Det er godt.”
“Det er interessant,” skød han igen, mens han placerede den ene ankel på det modsatte knæ, “i betragtning af, hvor langsomt markedet kommer sig. Jeg skulle grave mig gennem mange lag, men byderen er et datterselskab af LanCorp.”
“Interessant.”
“Arrogant. Landon ved, at det næsthøjeste bud ligger langt væk – omkring ti millioner. Jeg anbefaler, at vi trækker ejendommen af markedet og sætter den på igen om et år eller to.”
“Nej.” Jeg sad tilbagelænet og fejede forslaget væk med hånden. “Lad ham få den.”
Arash blinkede. “Tager du pis på mig? Hvorfor har du så travlt med at komme af med det hotel?”
Fordi jeg ikke kan beholde det blandt mine besiddelser uden at såre min kone. “Jeg har mine grunde.”
“Det var også det, du sagde, da jeg rådede dig til at sælge det for nogle få år siden, og du valgte at smide millioner i at renovere det i stedet. En udgift, som du først nu har tjent ind igen,
og nu vil du af med det, mens markedet stadig er ustabilt, og sælge det til en fyr, som ønsker dit hoved på et sølvfad?”
“Der er aldrig et dårligt tidspunkt at sælge fast ejendom på Manhattan.” Og der var aldrig nogensinde et dårligt tidspunkt at skille sig af med noget, som Eva kaldte min “bollerede”.
“Der kommer bedre tider, og det ved du. Og Landon ved det. Hvis du sælger til ham, vil du bare opmuntre ham.”
“Godt. Måske bliver han en bedre modspiller.”
Ryan Landon havde sine motiver; det lod jeg ham ikke høre for. Min far havde ødelagt Landon-formuen, og Ryan ønskede, at en fra Cross-familien skulle bøde for det. Han var hverken den første eller sidste forretningsmand, der kom efter mig på grund af min far, men han var den mest ihærdige. Og han var ung nok til at have rigelig tid til at gå efter sit mål.
Jeg så på billedet af Eva på mit skrivebord. Alle andre overvejelser kom i anden række.
“Hey,” sagde Arash og løftede sin hånd i en falsk overgivelse, “det er din forretning. Jeg skal bare vide, om reglerne har ændret sig.”
“Intet har ændret sig.”
“Hvis du tror det, Cross, har du spillet dig selv længere af banen, end jeg troede. Mens Landon lægger planer for, hvordan han kan ruinere dig, tager du på stranden.”
“Hold op med at være efter mig, fordi jeg holder fri en weekend, Arash.” Jeg ville gøre det igen med det samme. De dage, jeg havde tilbragt sammen med Eva ved Outer Banks, havde været den eneste fucking drøm, jeg nogensinde havde tilladt mig selv at have.
Jeg rejste mig op og gik hen til vinduet. LanCorps kontorer lå i skyskraberen to blokke væk, og Ryan Landons kontor havde førsteklasses udsyn til Crossfire-bygningen. Jeg mistænkte ham for at bruge pænt meget tid hver dag på at stirre over mod mit kontor og planlægge sit næste træk. Af og til stirrede jeg tilbage og udfordrede ham til at komme stærkere igen.
Min far var en forbryder, der havde ødelagt en masse liv. Men det var også ham, der havde lært mig at cykle og at sætte mit navnetræk med stolthed. Jeg kunne ikke redde Geoffrey Cross’ ry og rygte, men jeg kunne helt sikkert beskytte det, jeg havde bygget op af hans aske.
Arash kom hen til mig ved vinduet. “Jeg siger ikke, at jeg ikke ville gemme mig sammen med en lækker kvinde som Eva Tramell, hvis jeg kunne. Men jeg ville fandeme have min mobil på mig. Især midt i en højspændt forhandling.”
Jeg mindedes smagen af smeltet chokolade på Evas hud og vidste, at selv en orkan kunne have revet tagpap af taget, uden at jeg ville have tildelt det så meget som et øjebliks opmærksomhed. “Du får mig til at få ondt af dig.”
“LanCorps køb af den software satte dig år tilbage i forhold til forskning og udvikling. Og det har gjort ham arrogant.”
Det var især det, der bragte Arashs blod i kog, Landons fornøjelse over sin egen succes. “Den software er så godt som værdiløs uden PosIT’s hardware.”
Han så på mig. “Og?”
“Punkt tre på dagsordenen.”
Han vendte sig mod mig. “Der stod At være determineret i min kopi.”
“Okay, der står PosIT i min. Er det nok nu?”
“Fandens.”
Telefonen på mit skrivebord ringede og blev efterfulgt af Scotts stemme. “En kæresteting, mr. Cross. Miss Tramell er på linje et.”
“Tak, Scott.” Jeg rakte ud efter telefonen med jagtens spænding pumpende gennem mit blod. Hvis vi erhvervede PosIT, ville Landon være slået tilbage til start. “Når jeg er færdig her,
skal jeg have fat i Victor Reyes.”
“Det klarer jeg. Mrs. Vidal er også i receptionen,” fortsatte han og stoppede dermed min plan. “Vil du gerne have, at jeg udskyder morgenmødet?”
Jeg så ud gennem glasvæggen, som adskilte mit kontor fra resten af etagen, selvom jeg ikke ville kunne se min mor på afstand. Jeg knyttede hænderne. Ifølge uret på min telefon havde jeg ti minutter tilbage og min kone på linjen. Jeg havde brug for at få min mor til at vente, til jeg kunne passe hende ind i mit program, ikke i hendes, men jeg skubbede det fra mig.
“Giv mig tyve minutter,” sagde jeg til ham. “Jeg tager samtalerne med miss Tramell og Reyes, og så kan du vise mrs. Vidal ind.”
“Fint.”
Jeg ventede et sekund. Så tog jeg telefonen og trykkede på den hastigt blinkende knap.
View Titles Sorted by Country · View Titles Sorted by Language
